3 slags Crème Brûlée - Perfekt afslutning til påskemiddagen

6 personer:

Vanille:

1 1/4 dl piskefløde

1 1/4 dl sødmælk

1/2 vaniljestang

5 pasteuriserede æggeblommer

1/2 dl rørsukker

Lidt rørsukker til pynt

 

Lakrids:

1 1/4 dl piskefløde

1 1/4 dl sødmælk

40 g sukker

5 pasteuriserede æggeblommer

3 tsk. lakridspulver

Lidt rørsukker til pynt

 

Lime:

1 1/4 dl piskefløde

1 1/4 dl sødmælk

5 pasteuriserede æggeblommer

1/2 dl rørsukker

revet skal af 1 -2 usprøjtede lime

Lidt rørsukker til pynt

Fremgangsmåde for vanille crème brûlée:

Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Kog piskefløden og sødmælken op med sukker og den tomme vaniljestang. Rør vaniljekornene med æggeblommerne. Fjern vaniljestangen og hæld den kogende fløde/mælkeblanding i æggeblommerne i en tynd stråle, mens du forsigtigt rører med en gummiskraber. Fordel cremen i i små ovefaste fade. Bag dem ca. 1 time ved 100 grader i ovnen. Cremen skal være fast, når du meget forsigtigt rører ved den. Afkøl cremen og stil den på køl, til den er helt kold. Lige før serveringen tages den ud af køleskabet, drysses med lidt rørsukker og brændes forsigtigt med brænderen, så sukkeret smelter til karamel.

Fremgangsmåde for lakrids crème brûlée:

Samme fremgangsmåde som ved vanille crème brûlée, dog koges en tom vaniljestang ikke med i fløde/mælkeblandingen. Lakridspulveret erstatter vaniljekornene, som røres med æggeblommerne.

Fremgangsmåde for lime crème brûlée:

Samme fremgangsmåde som ved vanilje crème brûlée, dog koges en tom vaniljestang ikke med i fløde/mælkeblandingen. Revet limeskal erstatter vaniljekornene, som røres med æggeblommerne.