Abrikos souffle med kakao
ca. 20 personer
12 pasturiseret æg
12 pasturiserret æggeblommer
450 g sukker
4 1/2 dl vand
30 blade husblas
2 l fløde
250 g abrikoser på dåse, skåret i små tern
1 lille pose markroner
1 usprøjtet appelsin
1/2 dl god kakao f.eks Valrhona
Fremgangsmåde:
Husblas lægges i blød i rigeligt koldt vand. Æg og æggeblommer
piskes sammen i en stålskål og legeres over vandbad til ca. 72
grader, måles med et termometer. Der skal røres i æggemassen hele
tiden. Sukker og vand hældes i en lille gryde og koges op. Husblas
smeltes i sukkersiruppen og sukkersiruppen piskes i æggemassen og
det afkøles - der piskes indimellem. Abrikoserne drænes for
abrikossirup og de skæres i små tern. Abrikosternene vendes i
æggemassen. Den kolde fløde piskes stiv og vendes sammen med
æggemassen.
Små eller store skåle, ombindes med bagepapir, så det går ca. 5
cm over kanten på små skål og ca. 10 cm over kanten på store
skåle - derved bliver det muligt at få en "souffle" effekt af
desserten.
Abrikosmassen hældes i skålene skiftevis med knuste markroner.
Stilles koldt gerne til dagen efter.
Inden servering fjernes bagepapiret og der drysses med en god
kakao på toppen, pyntes med chokoladesnirkler.