Bønnesalat med bagte rødløg og gedeost

2 personer:

250 g friske grønne og gule bønner

4 rødløg

1 dl god olivenolie

2 dl rødvin

1 spsk. rørsukker

havsalt og friskkværnet peber

50 g god frisk gedeost

2 skalotteløg

lidt bredbladet persille

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 200 grader. Pensl rødløgen med lidt god olivenolie, lad skrællen sidde på. Læg dem i et ovnfast fad og bag dem ca. 1 time, til de er møre. Afkøl dem og fjern skrællen.

Hæld rødvinen i en gryde og kog den ind, til der kun er 3 - 4 spsk. rødvin tilbage og den er sirupsagtig. Tilsæt sukker, havsalt og friskkværnet peber. Tag gryden af varmen og hæld rødvinssaucen over de bagte rødløg. 

Nip stilkene af bønnerne og kog dem i letsaltet vand i 2 -3 min. Tag dem op med en hulske og læg dem straks i rigelig iskoldt vand, til de er kolde. Afdryp bønnerne godt.

Anret bønnerne på et fad sammen med de bagte rødlød og små stykker af frisk gedeost. Server sprøde og lækre ristede rugbrød. Drys med finthakket skalotteløg og persilleduske.