Cremet suppe på blomkål og persillerod med vinterfrøffel

4 personer:

1 blomkålshoved

2 -3 persillerødder

1 stort æble f.eks. Ingrid Marie

1 l lys bouillon

1/2 dl piskefløde

1 citron

havsalt og friskkværnet peber

1 trøffel

Fremgangsmåde:

Fjern bladene og del blomkålshovedet i mindre stykker. Tag en håndfuld små fine buketter fra til serveringen. Skræk persillerødderne og skær dem i tynde skiver. Fjern kernehuset og skær æblet i mindre stykker. Pres saften af citronen. Skær eller riv trøffelen i tynde skiver på et mandolinjern.

Småkog blomkålen, persillerødderne og æblet i bouillonen i 10 min. og blend derpå blandingen - konsistensen skal være en smule tyk, så juster evt. med lidt bouillon. Varm derpå suppen op igen og tilsæt fløde og smag til med citronsaft, havsalt og friskkværnet peber. Blanchér blomkålsbuketterne i 30 sek.

Anret den varme suppe i dybe, varme tallerkner og pynt med blomkålsbuketterne samt de supertynde skiver af trøffel. Server nybagt flutes til.