Fransk løgsuppe med brødcroutoner

4 - 6 personer

4 skiver daggammelt godt brød

3 - 4 spsk. God olivenolie

Evt. lidt finthakket timian og hvidløg

6 store zittauerløg

2 rødløg

1 spsk. Smør

2 - 3 fed hvidløg

1 tsk. sukker

3 spsk. Hvedemel

1 1/2 l god hønse -/eller grøntsagsbouillon

2 dl hvidvin

Lidt hakket timian

Evt. 1 spsk. Cognac

Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Croutoner - Skær det daggamle brød i små tern. Varm olivenolien på en pande. Tilsæt evt. finthakket timian og hvidløg. Læg brødternene på panden, og rist dem over svag varme, til de bliver gyldne på alle sider. Tag de sprøde brødcroutonner af panden og køl dem af på fedtsugende papir.

Løgsuppe - Skær halvdelen af løgene i tynde skiver og den anden halvdel i tern, og steg dem gyldne i smør. Tilsæt presset hvidløg. Tilsæt sukker, og lad det simre i ca. 20 minutter over svag varme, rør forsigtigt indimellem. Tilsæt hvedemel i løgblandingen og rør godt rundt. Hæld bouillon og hvidvin over løgblandingen, rør rundt og lad løgsuppen simre under låg i yderligere 30 minutter ved svag varme. Tilsæt timian og evt. cognac, og smag til med havsalt og friskkværnet peber. 

Server varmt i skåle med de sprøde brødcroutoner på toppen og et glas koldt hvidvin til.