Tærte med løg og glaserede porrer

4 - 6 personer

1 zittauerløg

1 rødløg

3 store porrer

2 spsk. smør

2 tsk. frisk timian og lidt til pynt

2 tsk. sukker

1 dl god grøntsags -/eller hønsebouillon

2 tsk. balsamicoeddike

1 portion grov piedej

Fremgangsmåde:

Hak løgene, og skær porrerne i 1 cm tykke skiver. Svits de hakkede løg i 1 spsk. smør, til de er gyldne. Tilsæt timianbladene, havsalt og friskkværnet peber, og tag panden af varmen. Smelt 1 spsk. smør og 2 tsk. sukker på en ny pande. Læg porreskiverne side om side på panden, og steg dem over svag varme, til de er gyldne på stegesiden. Tilsæt en god bouillon og balsamicoeddike, og lad porrerne koge oversvag varme, indtil de er møre. Lad hele tiden porrerne ligge med samme side nedad. Kog, til væsken er reduceret og bliver til en sirupslignende masse.

Rul tærtedejen tyndt ud, læg den i en tærteform på ca. 25 cm i diameter, og prik med en gaffel. Fordel den let afkølet løgblanding over hele bunden, og læg porrerne ovenpå løglaget med den gyldne stegeside opad. Hæld den resterende sirupmasse fra panden over, og drys med ekstra timian. Bag løgtærten ved 175 grader i ca. 30 minutter, til dejen er sprød.

Serveres straks sammen med en grøn salat og et glas godt vin.