Couscoussalat med varm and

4 pers.

250 g coucous

1 spsk. citronolie

4 spsk. god olivenolie

1 spsk. sojasauce

2 spsk. sød chilisauce

1 stort løg, finthakket

1 bdt. forårsløg fintsnittet

1 stort fed hvidløg, finthakket

4 stængler bladselleri i tynde skiver, gem gerne de fine spræde blade til pynt

2 æbler i tynde både med skræl, gerne Pink Lady eller Pink Chrisp

2 store snackpeber i tynde ringe, gerne gule/orange

8 spsk. ristede sesamfrø, gem 1 spsk. til pynt

1 appelsin, revet skal og saften

1/2 citron, revet skal og saften

1 lille bdt. bredbladet persille, grofthakket

1 lille håndfuld frisk mynte, grofthakket

Havsalt og friskkværnet peber

500 g varm andesteg, kødet plukkes af benene

Fremgangsmåde:

Steg anden eller brug rester fra dagen før. Andekødet skal være varmt og plukket i små trævlede stykker. Rist sesamfrøene i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader og afkøl dem. Couscous tilberedes efter beskrivelsen på pakken og afkøles let. Couscous blandes med citronolie, olivenolien, sojasaucen og sød chilisauce, som vendes godt rundt. Forbered alle grøntsagerne. Løg, hvidløg, forårsløg, bladselleri og snackpeber vendes rundt i couscousen. Æblerne vaskes grundigt og de tynde både kommes i en skål med citronsaft og appelsinsaften samt citron og appelsinskallen, det hele vendes bagefter i en couscousen. Sesamfrø, bredbladet persille, mynte vendes i til sidst sammen med det varme andekød som er plukket i trævler og smages til med havsalt og friskkværnet peber.

Anrettes på et stort fad og drys med de sidste sesamfrø og pynt med de spæde gule blade fra bladsellerien. Serveres med græsk youghurt, harissa og fladbrød.