Dyrefilet med selleri og østershatte
4 personer:
2 dyrefileter barderet med ridset spæk fra slagteren
1 fed hvidløg
1/2 tsk. havsalt
1/2 tsk. friskkværnet rosenpeber
200 g østershatte
1 æggehvide
1 bdt. persille
1 dl. rasp
50 g smør
Havsalt og friskkværnet peber
1 stor knoldselleri
Skal af 1/2 ubehandlet citron
2 dl piskefløde
1 dl. kalvebouillon
Lidt havsalt
Fremgangsmåde:
Vask og skræl knoldsellerien. Skær fire skiver af sellerien på 1
1/2 cm og skær 4 firkanter på 5 x 5 cm. Kog selleristykkerne
møre i ca. 10 minutter i en blanding af citronskal, fløde, bouillon
og havsalt.
Pres hvidløget og bland det med havsalt og friskkværnet
rosenpeber. Gnid blandingen godt ind i spæklaget på dyrekødet. Steg
kødet på en pande i ca. 10 minutter på hversiden. Lad det hvile
under staniol til servering.
Rens østershattene for eventuelt jord og urenheder og skær lidt
af den træede stilk. Pisk æggehviden med havsalt og friskkværnet
peber. Skyl persillen og tør den grundigt på et rent klæde. Hak
persillen meget fint og vend den i æggehviden. Vend østershattene i
æggehvidenblandingen og derefter i rasp. Steg dem i smør på en
middelvarmpande til de er gyldne.
Skær dyrefileten i skiver og anret med selleri, lidt af
flødesaucen og de stegte østershatte. Pynt med persille.