Grillede koteletter med rabarber

4 personer

4 tykke koteletter fra slagteren

Lidt god olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

Finthakket rosmarin

400 g rabarber

75 g rørsukker

Lidt citronskal

Lidt citronpeber

400 g nye, skrubbede kartofler

50 g smør

1 bakke salatmix

Fremgangsmåde:

Tænd op i grillen.

Kog de nye kartofler i letsaltet vand, afdryp dem og rist dem derefter gyldne på panden i smør.

Skær rabarberne i 7 - 8 cm lange stykker, læg dem i en gryde og drys med sukker, citronskal og citronpeber. Tilsæt en anelse vand og lad rababerne simre ved meget svag varme indtil de er møre, men stadig hele og samlet!

Pensl koteletterne med god olivenolie, drys med rosmarin og havsalt samt friskkværnet peber og steg dem over gode gløder i ca. 4 minutter på hver side.

Skyl og rens salatmixet.

Serveres straks flot anrettet på tallerken med de stegte kartofler, rabarber og den sprøde salatmix.