Grillede kylling med spicy hindbærsalat
4 personer:
4 store kyllingebryster fra slagteren
Lidt god olie til pensling
Havsalt og friskkværnet rosenpeber
1/2 rød egebladssalat
100 g rucolasalat
50 g frisk babyspinat
1 agurk
100 g friske hindbær
Havsalt og friskkværnet peber
1 spsk. hindbæreddike
1 spsk. friskpresset citronsaft
2 spsk. flydende honning
1 spsk. chipotlepaste (Røget mexicansk chilipasta)
2 spsk. god rapsolie
1 finthakket skalotteløg
25 g friske hindbær
Havsalt
Fremgangsmåde:
Pensl kyllingebrysterne med lidt god olie og grill dem på en
varm grill eller grillpande. Kyllingebrysterne skal være
gennemstegte! Drs med havsalt og lad dem trække, mens salaten
tilberedes.
Rør hindbæreddike, citronsaft, honning, chipotle, olie,
skalotteløg sammen i en skål. Rør til sidst hindbærrene i - de må
gerne moses lidt, smages til med havsalt.
Skyl al salaten og spinaten grundigt og slyng det fri for vand.
Pluk egebladssalaten groft og vend salaten sammen med rucolasalat
og babyspinaten. Flæk agurken og skrab kernerne ud med en teske og
skær den i skrå skiver.
Anret salaten på tallerken med agurk, hindbær og kylling skåret
i skiver. Dryp dressingen over salaten og server straks med flutes eller
et smagfuldt maltbrød til.