Kyllingeschnitzel med spicy tomatguacamole
4 personer:
4 kyllingebryser uden skind og ben
50 g hvedemel
2 æg
200 g groft rasp
havsalt og friskkværnet peber
god olie til stegning
2 modne avokado
1 rød chili
1 fed hvidløg
1 citron
1/2 dl yoghurt naturel
300 g tomater
1 håndfuld frisk koriander eller persille
4 skiver rugbrød
1 hovedsalat
Fremgangsmåde:
Bank kyllingebrysterne flade med en kødhammer. Vend dem i mel
med havsalt og friskkværnet peber, herefter i sammenpisket æg og
tilsidst i raspen. Varm olien på en pande, slip let er bedst! Og
steg kyllingeschnitzlerne sprøde i 5 min. på hver side. Kødet skal
være gennemstegt!
Halver avokado, fjern sten og mos kødet med en ske. Flæk chilien
og fjern kernerne og hak den fint. Pres saften af citronen. Pil og
pres hvidløget.
Kom avokado, chili, hvidløg, citronsaft og yoghurt op i en
blender. Kør et kort øjeblik. Guacamolen må gerne være grov. Skyl
og hak tomaterne. Hak korinader eller persillen og vend begge dele
i guacamolen. Smag til med havsalt og friskkværnet peber.
Skyl hovedsalat og afdryp det for vand i et rent klæde.
Anret på tallerken og top rugbrødet med salatblade,
kyllingeschnitzel og tomatguacamole. Pynt med frisk koriander eller
persille.