Sprødstegt laks med kartoffel/olivenmos og peberfrugtsauce

6 personer:

6 friske laksebøffer med skind a ca. 150 g - uden ben og skæl, købes hos fiskehandleren

Havsalt og friskkværnet peber

God olivenolie til stegning

1 lille bundt frisk dild

1 lille bundt frisk kørvel

Lidt god olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

3 røde peberfrugter

3 dl grøntsagsbouillon

Lidt citrinsaft

Havsalt og friskkværnet peber

25 g koldt smør

4 store bagekartofler

3/4 dl god olivenolie

1 spsk. havsalt

125 g hakkede gode sorte oliven uden sten

4 spsk. friskhakket persille

Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Læg peberfrugterne på en bageplade med bagepapir og bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 30 minutter, til de er sorte. Kom straks peberfrugterne i en pose, luk den helt tæt og stil den til side i ca. 30 minutter. Pil skrællen af peberfrugterne og fjern stilk og kerner. Blend peberfrugterne, tilsæt grøntsagsbouillonen og smag til med citronsaft, havsalt og friskkværnet peber. Lige inden serveringen varmes peberfrugtsaucen igennem i en lille gryde og montere med lidt koldt smør.

Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker. Kog kartoflerne helt møre og hæld vandet fra kartoflerne og mos kartoflerne groft med en gaffel. Tilsæt den gode olivenolie, de hakkede sorte oliven og havsalt og det vendes sammen. Smages til med evt. mere havsalt og friskkværnet peber.

Tjek laksen for skål og dyp dem tør med et rent klæde. Drys med havsalt og friskkværnet peber. Varm en pande med lidt god olivenolie og læg laksen på panden med skindsiden nedad. Steg den 1 minut ved høj varme, skru ned og lad laksen stege videre over svag varme i 5 - 6 minutter, til laksekødet begynder at blive lyst og fast i kanten. Vend laksen og steg laksen i 1 minut på kødsiden.

Skyl krydderurterne forsigtigt og pluk dem i små buketter, vend dem i lidt god olivenolie og krydr med havsalt og lidt friskkværnet peber.

Server den sprødstegte laks på en stor tallerken med krydderurtesalat, en skefuld kartoffel/olivenmos samt lidt peberfrugtsauce.