Stegt kanin med urter

2 personer.

1 kanin, gerne klargjort fra din slagter

2 gulerødder

3 - 4 majroer

2 skalotteløg

5 fed hvidløg

2 kviste rosmarin

2 kviste merian

1 tsk. fennikelfrø

1/2 dl. sherryeddike

1 spsk. rørsukker

1 økologisk citron

God olivenolie til stegning

Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Flæk kaninen på langs eller få din slagter til at gøre det for dig. Og læg kaninen op i en lille bradepande. Skræl gulerødderne og flæk dem på langs. Skræl majroerne og skær dem i kvarte. Pil løg og hvidløg og hak både løg og hvidløg. Skyl krydderurterne. Kom gulerødder, majroer, løg, hvidløg og krydderurterne op til kaninen, og hæld olivenolien over.

Rist fennikelfrø og knus dem i en morter med havsalt og friskkværnet peber og drys blandingen over kaninen. Dryp med sherryeddike og drys rørsukker over hele kaninen og grøntsagsbladingen. Skær citronen i skiver og gnid det hele godt sammen.

Sæt bradepanden med kaninen og grønstagsblandingen i ovnen ved 180 grader i 40 minutter. Tjek ved låret, om kaninen har fået nok, saften skal være klar og kødet falde fra af sig selv. 

Server den stegte kanin med grøntsagerne fra bradepanden og dampet couscous, se tilberedningsmetoden på æsken.