Brunkager til jul

Brunkager

4 store stænger

500 g smør

250 g mørk sirup

500 g sukker

15 g potaske

1 spsk. varmt vand

25 g stødt kanel, nye krydderier er bedst

7 g stødt nelliker, nye krydderier er bedt

100 g hakket mandler

50 g hakket usaltede pistacienødder, gerne de flotte grønne

150 g sukat

50 g pomerans eller syltede appelsinskal

1 usprøjtet citron, skallen rives

1 kg mel 

Fremgangsmåde:

Smør, sukker og sirup kommes i en gryde og varmes op ved svag varme til sukkeret er opløst. Potasken opløses i varmt vand og blandes i smør og sukkerblandingen. Kanel, nelliker, de hakkede mandler og pistacienødder blandes med sukat, pomerans/syltede appelsinskal, revet citronskal, tilsæt 1 kg mel og bland det hele sammen med smør/sukker blandingen, røres evt. sammen på en røremaskine. Æltes godt sammen, så det er en smidig og glat brunkagedej. 

Når brunkagedejen er næsten helt afkølet, deles dejen i 4 klumper og trilles i stænger på ca. 5 cm i diameter eller de kan laves til firkantet stænger , pak dem ind i bagepapir og læg dem på køl i et par timer, så brunkagedejen er helt fast og ikke for blød. 

Skær brunkagerne tyndt ud ca. 1 mm med en tynd, meget skarp kniv - lægges på bagepapir og bages i ovnen i ca. 6 min ved 175 grader. Afkøles og opbevares i kagedåse.

Serveres med kaffe, the eller gløgg.