Glaserede perleløg med mandler

4 - 6 personer

350 g friske perleløg

2 spsk. smør

6 tsk. sukker

2 tsk. vand

1/2 dl mandelflager

Fremgangsmåde:

Pil løgene, kom dem i en gryde, og fyld op med vand, til der er 1 cm vand over løgene. Kog løgene møre - det tager ca. 20 - 25 minutter. Smelt smør og sukker i en gryde. Tilsæt 2 tsk. vand og løg, og steg løgene over middel varme under omrøring, til løgene begynder at få farve. Tilsæt mandelflager, og steg videre, indtil løgene er gyldne og mandlerne let ristede.

 

Server de glaserede perleløg til alle former for kødretter, fx. en oksesteg, kalvesteg eller en krydret svinekam.