Hjemmerørt mayonaise

1 lille glas

1 past. æggeblomme

3 dl god vindruekerneolie

1 tsk. sennep

1 - 2 tsk. god hvidvinseddike

1/4 usprøjtet citron

Havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Alle ingredienserne skal have ca. samme temperatur inden du begynder. Pisk den past. æggeblomme med sennep, hvidvinseddike samt saften af den 1/4 citron. Tilsæt nu et par dråber af olien, der skal piskes hele tiden! Tilsæt endnu en lille mængde olie svarende til ca. 1 teske. Og sådan fortsættes der endnu et par gange indtil olien begynder at blive optaget i æggene, derefter kan olien tilsættes i en tynd stråle med der piskes hele tiden. Stop når du er tilfreds med konsistensen, skal den være tykkere kan der tilsættes mere olie. 

Den hjemmerørte mayonaise smages til med havsalt og friskkværnet peber, men smagsgivere kan også være: Hvidløg, chili, wasabi, røget paprika, paprika, basilikum, friske urter.

Den hjemmerørte mayonaise vil smage fantastisk til friskrøgede rejer eller to slags torskerogn.