Agurk og melon smoothie

2 personer:

1 agurk

1/2 galiamelon

1 æble

2 dl yoghurt naturel

20 blade frisk mynte

Fremgangsmåde:

Skyl agurk, fjern kernerne i melonen og skær æblehuset væk i æblet. Skær agurk, melon og æblet i tern og kom dem i en blender sammen med yoghurten og den skyllede, aftørrede mynte. Blend i ca. 30 sek.

Server straks agurk og melon smoothien i et flot glas. Pynt med en tynd æblebåd og myntestilk.