Ingefærte med citrus og krydderurter

4 personer

50 g frisk ingefær

1 l vand

1 usprøjtet lime

1 usprøjtet citron

12 stængler frisk mynte

12 stængler frisk basilikum

4 tsk. sort te

Palmesukker eller brunt rørsukker

Evt. varmt mælk

Fremgangsmåde:

Skræl ingefæren, og skær den i tynde skiver. Kom ingefærskiverne i en gryde med vandet, og kog det op. Skyl og skræl skallen af lim og citron med en tyndskræller, så det bitre hvide ikke kommer med. Pres saften af limefrugten og citronen, og fordel skal og citrussaften i 4 høje glas. Skyl mynte og baslikum, og fordel dem i glassene stadig med stænglerne på. Kom et teæg med sort te i en tekande, og hæld det varme ingefærvand i, og fordel ingefærskiverne i glassene. Lad teen trække godt, inden ingefærteen hældes over i glassene.

Server teen med palmesukker, nogle søde sager og evt. varmt mælk.